DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

Den sammenbragte familie er sammenbragte kulturer, der kan give anledning til misforståelser og konflikter.

Der er ikke noget, der i den grad kan få følelserne i spil som vores egne børn, og dilemmaet der kan opstå mellem vore egne børns behov og behov hos vores partner og dennes børn.

Vanskelighederne kan indimellem føles næsten uløseligt, men det handler om at afklare forventningerne og indgå holdbare kompromisser.

Man ER ikke en familie, man BLIVER en familie

Forventningen om, at nu er vi en stor familie, for nu bor vi sammen, er urealistisk, for det er en proces, hvor tingene hele tiden ændrer sig. Alle mennesker der lever sammen, uanset tilhørsforhold, biologisk familie eller ej, har brug for at finde balancen mellem deres egen behov og de andres behov.

Der er forskellige vaner og værdier, der skal afstemmes, så man efterhånden finder en ny og velfungerende måde at være sammen på, hvor alle kan trives.

Når man ikke fra starten er en familie, men et mix af dine og mine børn, vil det ofte skabe misforståelser, frustrationer, usikkerhed og nogle gange også følelser af svigt.

Er rollerne ikke afklaret hos de voksne, og sætter de ikke en dagsorden, så gør børnene det selv, for de har behov for at føle forudsigelighed og tryghed.

Hvis I har svært ved at finde jer til rette som sammenbragt familie, er I velkommen til at ringe til mig på: 40583914 eller skrive på: mette.turms@gmail.com og høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe jer til at få et godt familieliv alle sammen.

En familie på andre præmisser

Så det med at være en familie, er måske noget man kan blive med tiden, men det er en familie på andre præmisser end en kernefamilie. Man elsker ofte ikke andres børn som sine egne, og man er ikke søskende, fordi ens far eller mor, har fundet en ny kæreste, men det også helt i orden, så længe man kan respektere hinanden, og finde nogle ordentlige spilleregler sammen.

Par der kommer i terapi med problemer omkring sammenbragte børn, mener ofte, at netop deres værdier og deres måde at opdrage på er det rigtige. Sådan forholder det sig jo ikke, der er ingen eviggyldige sandheder her, selvom man selvfølgelig godt kan blive enige om, at børn skal tidligt i seng og have sund kost hver dag – men hvornår er ”tidligt” og hvad er sundt?

Alle disse konkrete spørgsmål om måder at leve livet på, samt de dybere følelser omkring det at ”få” en ny familie eller få en familie i det hele taget, kan give stor frustration. Den nemmeste måde at gå ind i projektet, er at være forberedt på lidt af hvert.

Børnenes reaktion

Man kan ikke forvente at ens børn nødvendigvis vil være lige så glade, som man måske selv er, for at have fået en ny familie, og ofte vil de trække sig eller prøve grænser og gå med en masse spekulationer : ” elsker min far mig stadig, er min nye ”mor” der for mig, hvad syntes mine nye ”søskende” om mig, hvor er min plads, og er der overhovedet plads til mig”.

Disse spørgsmål kræver, at de voksne i familien kan være accepterende og kærlige takle de reaktioner der kommer, være tydelige og vise vej i det nye liv sammen.

De voksne skal også kunne være rummelige og åbne overfor alle de følelser, som børnene er fyldt af, så børnene ikke kommer til at føle sig besværlige, i vejen eller forkerte.

Dialog om udfordringerne

Hvis man som nyt par, skal tackle alt dette, så kræver det, at man får talt med hinanden, om alt det, som er vanskeligt eller det der overrasker og skuffer. Desuden må man sammen beslutte, hvilken rollefordeling man skal have i forhold til de forskellige børn. Der er ingen familier gør dette ens, og det er heldigvis heller ikke nødvendigt, der skal bare være klarhed og enighed hos de voksne i familien.