Lær at samarbejde med din hjerne, krop og psyke og skab energi, ro og livsglæde
Oplev et alsidigt kursus som introducerer dig til mentale og kropslige metoder og lærer dig at forebygge og håndtere stress samt styrke din mentale, psykiske og fysiske tilstand.
Har du stress symptomer eller vil du gerne undgå at få det?
Oplever du problemer med hukommelse, koncentration, træthed, tankemylder, irritation eller søvn?
Dette kursus henvender sig til alle, der ønsker at få mere viden om, hvordan man skaber balance, ro og effektivitet i hverdagen, uanset om man er stresset eller blot ønsker mere vitalitet og glæde i sit liv.
Få inspiration fra et alsidigt arrangement, hvor du får en præsentation af effektive, veldokumenterede og let tilgængelige redskaber, der bevarer eller genopbygger din energi, og som nemt kan anvendes i din egen hverdag.
Du får i praksis afprøvet forskellige mentale og kropslige metoder, og får mulighed for i mindre grupper samt den samlede gruppe at reflektere over forskellige udfordringer eller værktøjer, der skaber henholdsvis belastning eller balance.
Som deltager får du udover handouts desuden online adgang til flere siders inspirerende værktøjer med fokus på at skabe energi, resiliens og livsglæde.
Kursusindholdet
Power points:
- Viden om stress
- Hjerneforskning
- Forskning i fysiologi
Metoder:
- Strategier og ressource opbyggende metoder for at bevare energi og balance
- Refleksionsøvelser der giver øget selvindsigt og accept og mindsker perfektionisme og præstationspres
- Konstruktive mentale strategier der skaber overblik, prioritering i daglige opgaver og øger energiniveauet
- Afspændende bevægelser der øger kropsbevidsthed, styrker grænser og regulerer kroppens stress niveau
- Aktiviteter der skaber glæde og energi, reducerer stress og påvirker hjernen positivt
- Meditation og åndedrætsteknikker der giver en dyb afspænding i hjerne og krop
- Fysisk behandling der understøtter energi, indre ro og balance
- Sociale relationers positive påvirkning af fysisk og mentalt overskud
- Naturens betydning for fokuseret og afslappet opmærksomhed, øget energi og indre ro
Udbytte:
- Konkrete værktøjer til at håndtere belastninger i hverdagen
- Optimering af din hjernekapacitet
- Mindre stress og risiko for udbrændthed
- Dyb afspænding og øget velvære i kroppen
- Mere overskud til dig selv og andre
- Større indre ro og bedre overblik
- Forbedret effektivitet og handlekraft
- Mere tilstedeværelse og nærvær i hverdagen
- Et afbalanceret nervesystem