Lev dit liv i glæde!
Fra bekymring og utilfredshed til overskud og power
Er du ofte usikker, utilfreds, irriteret eller stresset?
Har du svært ved at opnå, det du ønsker dig af livet?
Tilmeld dig et kursusforløb, hvor du får boosted dit overskud, dit syn på dig selv og egne evner.
Skab nye muligheder for at få det liv du ønsker.
Få inspiration fra et alsidigt forløb med spræl og alvor, glæde og eftertænksomhed, og få den seneste forskning om de redskaber der skal til for at give din hjerne, din krop og din psyke et skud glædeshormon og masser af energi! Du får kendskab til mange forskellige lettilgængelige redskaber, som nemt kan anvendes i din egen hverdag.
Vil du vide, hvordan det føles når du:
- er sprængfyldt af overskud og motivation
- kan bryde negative tankemønstre og bevare en positiv indstilling
- har større selvindsigt og kan handle mere hensigtsmæssigt
- kan skabe resultater og nå de mål du sætter dig
- lever ud fra din indre kerne og tør stå ved dig selv
- får øget koncentration, ro og nærvær i hverdagen
På kurset vil du lære:
Grundlæggende viden om hjernens og kroppens biokemi og fysiologi – få forståelse for kroppens reaktioner under henholdsvis afslappede og belastede vilkår, og hvordan dette påvirker mentalt, fysisk og psykisk.
Dit tankemønster – udvid din selvindsigt, lær andre måder at tænke på, der bryder et negativt mindset og bevarer den positive indstilling, og desuden gør dig mere accepterende og rummelig over for dig selv og dine omgivelser.
Selv coaching – lær en powerfuld metode som gør dig i stand til at arbejde målrettet med at udvikle dine potentialer og realisere dine drømme. Skab klarhed over muligheder og metoder,du ikke før har haft øje for. Coaching giver indblik og overblik.
Bevægelse – få kendskab til hvilke bevægelsesformer der hjælper dig til et liv med overskud og balance.
Bevidste strategier og mål – lær hvordan du arbejder med at fokusere på mål – f.eks.: ro, livsglæde, balance, energi. Få større indsigt ift. planlægning og prioriterings strategier.
Aktiviteter der skaber glæde og energi – bliv glad i låget og mærk hvordan du kan påvirke dit indre glædesbarometer og derved opleve den direkte indvirkning på din hjerne og krop, så du får mere energi og velvære.
Mindfulness og meditativ fordybelse – meditationer og åndedrætsøvelser som bringer dig fordybelse, indre ro og nærvær og desuden forstærker din mentale evne ift. koncentration og effektivitet.
Gennemslagskraft – boost din udstråling og bliv tydelig i din tale og fremtoning, når du ved præcis, hvordan du skal udtrykke dig, kan du bedre skabe gode relationer, og desuden opnå det du ønsker.
Hjertekohærens – skab dyb indre ro og få et godt fundament for livets kaos. Lær at koordinere styrken i hjernen og hjertet til din fordel, når du bliver udfordret og skal præstere.
Visualisering – brug din fantasi og udnyt derved din hjernes potentiale til at tiltrække det du ønsker.
Kurset afholdes over to dage.