Fra afstand til nærhed og seksualitet
Mange par kan opleve, at de udmærket kan indgå i relationer med andre, i fritidslivet eller andre steder, men når det så kommer til parforholdet, bliver det svært at kunne være tæt og åbne sig og kunne give sig hen.
Den følelsesmæssige nærhed og den fysiske intimitet er fundamental i samværet med netop vores partner. Som mennesker er vi dybt afhængige af, at opleve fysisk kontakt og kærlighed, for at kunne trives. Vores krop oversvømmes med oxytocin, når vi oplever nærhed, både i form af den følelsesmæssige slags – en god snak, et blik, et smil eller den fysiske- et kram, holde i hånden eller det ultimative at dyrke sex.
Stoffet oxytocin nedsætter vores stress i kroppen og giver os en følelse af velvære, så det er et stof, der giver både livsglæde og livskvalitet.
Det er min erfaring, at for mange par kan det være svært at være tætte, fordi en eller begge gennem opvæksten har oplevet en tilknytning til deres forældre, der har været svingende eller decideret fraværende.
Har man derimod oplevet at ens forældre var til rådighed, når man havde brug for det, og kunne opfylde ens behov og give fundamental tryghed, så vil det afspejle sig i evnen til senere hen, at kunne skabe relationer der er dybe og kærlige.
Find et fælles sprog for nærhed og seksualitet. Hvis sexlivet halter, så tal om det og find ud af, hvad det handler om.
I parterapien kan jeg hjælpe jer med at få sat ord på følelser og tanker om problematikker og årsager : skyldes det træthed, stress, skænderier og manglende intimitet generelt, udseendet, selvværd, jalousi, sygdom eller andet.
Når man sætter ord på problemerne, så det føles mindre farligt, og så kommer sexlivet tilbage, hvis man virkelig ønsker det.
Det handler om at se dette som et fælles projekt, hvor man sammen overvinder en fjende, som er distancen og aleneheden eller andre årsager.
At hjælpe hinanden med både at fastholde de grænser man har, og overvinde dem som er begrænsende, er også en del af processen, for kan man ikke fastholde sine grænser og sige et ærligt ”nej”, har man også vanskeligt ved at komme med et ærligt ”ja”.
Få hjælp til jeres nærvær & seksualitet.
Ring til mig på: 40583914 eller skriv til mig på: mette.turms@gmail.com og hør mere om, hvordan jeg kan hjælpe jer videre.
Par der har haft forældre, der ikke har været i stand til at give kærlighed, vil hurtigt tolke kommunikationen forkert og opleve utryghed og manglende tillid.
De vil undgå nærhed, men er de ikke bevidste om de grundlæggende sammenhænge omkring de dybere mønstre i forhold til relationer, vil deres begrundelser for manglende nærhed, ofte være mere konkrete argumenter som f.eks.: ” jeg bliver nødt til at arbejde meget, jeg kan ikke nå mere/jeg har ikke mere energi til dig, når jeg kommer hjem. Jeg skal liiige være færdig med ombygningen, så kan vi være mere sammen”.
Når man tidligere har oplevet ikke at blive anerkendt og elsket, så vil man ubevidst frygte afvisningen og genoplevelsen af disse følelser, hvis man får nogen for tæt på.
Mange mennesker føler sig grundlæggende ikke værd at elske, hvis de ikke er perfekte og hele tiden præsterer. De føler kun, de bliver elsket på grund af det de gør, ikke som den de er.
Sådanne mennesker vil gå rigtig langt for at tilpasse sig deres partner, og de vil efterhånden opgive deres grænser og deres egne behov. De mister sig selv, efterhånden som de indgår i det ene grænseløse kompromis efter det andet, og de mister også både deres selvrespekt og efterhånden også partnerens respekt.
Det tætte og givende parforhold består af to selvstændige individer, som både kan finde ud af, at sige ”ja” og ”nej”, og kan være sammen og hver for sig.
Det drejer sig om, at tage ansvar for sine egne grænser og behov, og naturligvis også ansvar for den relation man er en del af. Det er to komplementære størrelser, og for nogen er det ukendt og ikke tilladt, at drage omsorg for sig selv, men det er faktisk ud af dette, overskuddet til relationen kommer.
Hvis relationen ikke fungerer, så kan man opleve den dybeste følelse af ensomhed, en endnu større følelse end når man rent faktisk er alene!
Mennesker der ikke tør nærheden, vælger ofte et liv, hvor de er fuldstændige uafhængige, og lægger meget vægt på, at de ikke føler sig for bundet til nogen. De går derved glip af det man kalder ”sund afhængighed”, som er den balance der er i et velfungerende parforhold, som er i stand til at indgå i nærheden og samtidig bevarer deres integritet.
Som regel er der en af parterne i forholdet, der er bedre til det med nærhed og intimitet end den anden. Så løsningen på at opnå intimiteten er, at denne partner insisterer på at blive ved med at banke på den lukkede dør i forhold til nærhed, og seksualitet! Bliver ved med at tale om det der er emnet, indtil det ikke længere føles så svært, akavet eller farligt, og så vil det efterhånden blive bedre og bedre, fordi det føles mere naturligt og roligt.