Jeg har specialiseret mig, i de dynamikker der opstår i samtaler og samspil mennesker imellem i professionelle sammenhænge.
Jeg formidler metoder, der understøtter fagprofessionelles kompetenceudvikling i relationsarbejde, med afsæt i forskningsbaserede og praksisnære redskaber.
Klik på kurser/foredrag nedenunder og læs mere.
Sygdomsramte og pårørende
Den motiverende samtale
Relationsarbejde og udbrændthed
Samtaler med sårbare klienter
Stress kursus
Metoderne på mine kurser spænder fra mentale og kropslige mestringsstrategier til kommunikative metoder, der kan reducere belastningsreaktioner i krævende eller stressede kontekster og dermed styrke samspillet for alle involverede parter.
Vise dele af metoderne kan desuden videreformidles til målgrupperne, eksempelvis stressramte, patienter og pårørende, som selvstændige redskaber til at regulere stress og fastholde handlekraft i vanskelige situationer. På den måde styrkes både fagpersonens praksis og borgerens kapacitet til at mestre egen livssituation.
Specifikke kurser til den enkelte arbejdsplads
Er der behov for et særligt målrettet kursus, udvikles kurserne gerne i tæt dialog med den enkelte arbejdsplads, og tilpasses specifikke faglige udfordringer og målgrupper ud fra de principper og metoder jeg arbejder med.
Gennem flere år har vi benyttet Mettes faglige kompetencer til at undervise og rådgive borgerne for at styrke deres mentale helbred. Vi bruger også Mettes kompetencer til undervisning af personalegrupper i motiverende samtale, supervision mv. Mette er fagligt kompetent, og samtidig praksisnær og god til at tilpasse indsatsen til deltagernes mange forskellige behov.
Vibeke Bastrup, sundhedskonsulent Faxe Kommune
Læs flere referencer her.
Undervisningsform
Mine kurser vil som udgangspunkt være en vekselvirkning mellem at kombinere teori, formidlet gennem letforståelige oplæg og PowerPoints, og mentale refleksionsøvelser i mindre grupper samt fælles dialog i plenum og eventuelt kropslige øvelser, hvis det har relevans. Jeg inddrager praksiseksempler fra mit mangeårige arbejde med målgrupper i forskellige regi, hvilket gør undervisningen mere levende og relevant.
Kursusdeltagerne får mulighed for at afprøve redskaberne i praksis, så de forskellige redskaber bliver lettere at implementere i hverdagen.
Er det væsentligt i kursussammenhængen, får deltagerne mulighed for at arbejde med cases og egne eksempler fra hverdagen, og får feedback på dette.
Som deltager får man udleveret PowerPoints og handouts og får desuden online adgang til flere inspirerende værktøjer med fokus på det pågældende emne.
Mette har altid udvist et kæmpe engagement og stor dygtighed fra start til slut over for alle vores medlemmer, som er blevet ført professionelt og kærligt gennem forløbene. Sådan kunne vi blive ved med roser. Ikke et eneste ord, som ikke indbefatter rosende ord, har vi oplevet gennem alle de år, Mette har undervist hos os.
HK Sjællands Uddannelsesteam Susanne Thorsen og Benedicte Drejer
Mette levede i allerhøjeste grad op til mine – og mine kollegaers – ret høje forventninger. Mette er lydhør overfor at tilpasse kurser og temadage, så de er skræddersyede til netop ens behov.
Morten Pihlsbech, Master i Specialpædagogik, Ll. Næstved Skole