Hvad nu hvis . . . .
jeg ikke har penge nok,jeg er alvorligt syg,der ikke er nogen der kan elske mig,jeg bliver fyret fra mit job,jeg kører galt med bilen,jeg. . . . . .
Vi bekymrer os ofte om rigtig mange ting – for mange ting!
Vi har en forestilling om det lykkelige liv, som det ses i reklamerne, og tror at vi er forkerte, hvis vi ikke lykkes med kærligheden,jobbet,helbredet,udseendet,økonomien o.s.v.”Hvad nu hvis . .” tanker svirrer og tankerne løber ofte i ring til ingen verdens nytte – ruminering ville man kalde det i Mindfulness sammenhæng. Ruminering er tanker, som invaderer vores fokus og vores energi uden at bringe os videre, fordi vi blot tænker det samme igen og igen. Jeg tror det er noget, vi alle kender til, men nogen mere end andre. Og det er når vi bliver for optagede og drænede af disse tanker, at de kan resultere i at vi udvikler angst, depression, posttraumatisk stress eller tvangstanker.
Bekymringer udløser lige som angst flere forskellige fysiske symptomer som : muskelspændinger, hjertebanken, for højt blodtryk eller åndenød ,og rent psykologisk ligner bekymringer og angst også hinanden meget.
Når vi bekymrer os i sådan en grad, at det hæmmer os, eller vi føler os overmandede af det, påvirker det vores hjerne og vores nervesystem. Vores hjerne kan nemlig ikke skelne mellem forestillinger vi gør os, som måske slet ikke bliver til noget , og reelle begivenheder. Alene tanken om noget ubehageligt kan trigge os, og sætte gang i nervesystemet som aktiverer vores stress system. Vi bliver derfor alene pga. belastende tanker indfanget af. kroppens produktion af stresshormonet kortisol, og føler os stressede og pressede – måske ganske uden grund.
“I mit liv har jeg haft mange problemer, men det er ikke så mange af dem, der er blevet til noget”. Mark Twain.
Men hvad så, hvis man nu har let til tvivl, bekymring, skam og skyld, hvordan “tæmmer” man nu lige det, så det ikke begrænser ens liv eller endnu værre , resulterer i, at man til sidst ender med decideret angst og depression.
Der er mange forskningsresultater der viser, at vi kan være arveligt disponerede, genetisk som socialt, for både det ene og det andet. Skønt hvis det var godt humør, man var disponeret for ! Men hvis nu det modsatte er tilfældet, kan man så lige så godt opgive, hvis forældrearven er grublende sind eller det der er værre, angst og psykiske lidelser, så er det måske allernemmest at opgive først som sidst, så slipper ,man da i det mindste for den evindelig kamp med tankerne. Følelsen af gang på gang at lide nederlag og føle at man alligevel ikke er god nok.
I kampen mod alt dette, er vi ofte tilbøjelige til at rette blikket mod alt det der kan gå galt, alt det vi ikke kan, det der kunne opstå – vi bekymrer os! Men vores organisme har en selvhelbredelses mekanisme, så hvis man med forskellige metoder hjælper systemet på vej, så breder det sig som ringe i vandet, og man vil kunne mærke en ændring fra bekymring til mestring. Så hvis vi vender blikket mod positiv psykologi og fokuserer på det vi har, det vi kan, det positive det måske kunne opstå, så begynder der at ske noget andet.
At anvende positiv psykologis metoder kræver en beslutning og en motivation, det betyder, at man må øve sig i at gøre op med gamle møstre og langsomt få vendt fokus, så man ser det som allerede er, og ikke mindst får udviklet copings strategier, så man evner at tage de udfordringer der kommer. Det er jo fejlagtigt at tro, at vi blot ved at tænke positivt, forestille os “det gode” og benytte positive visualiseringer kan fjerne det negative, eller skal vi kalde det udfordringerne. Verden er fyldt med besværligheder, udfordringer, ulykker- alt muligt som hele tiden udfordrer vores evne til at bevare: roen, humøret, målet, helbredet, kærligheden. Det er ikke muligt at ændre dette men det er derimod muligt at ændre fokus og udvikle vores evne til at være i verden. Glædes over at være i verden, trods alt hvad der måske kunne opstå! Det handler om at erkende, at alt er foranderligt, vi må hele tiden følge med og revidere vores opfattelse af mange ting, og være parat til at cope med lige så mange.
Man kan lære sig coping strategier så man opbygger modstandskraft og sikrer sig ro i sjælen trods kaotiske situationer, sikrer sig indflydelse på eget liv, så man ikke overvældes af magtesløshed, opøver det at kunne rumme ubehag, uden at føle, at man går i opløsning og lærer at drage omsorg for sig selv og se sine egne kompetencer, så man hele tiden fyldes med overskud og endelig lærer evnen til at rejse sig, når man vælter og vide at at dette blot var et forsøg og en erfaring der gør, at man næste gang kan gøre det endnu bedre.
Vores engagement i livet, evnen til at glædes og vores mestring af livets genvordigheder er evner vi kan udvikle og træne, lige så vel som vi engang trænede for at lære at køre på cykel. Disse evner hjælper os til at holde bekymringerne fra døren, og leve det liv vi ønsker. Det kan alt sammen læres, og har du ikke lært det i opvæksten, så har du chancen nu. Det er aldrig for sent at lære og man kan rent faktisk vokse som voksen!